Hvor meget strøm bruger en LED-strip?

Når man sammenligner LED-strips fra forskellige forhandlere, vil man opleve mange forskellige angivelser af strømforbruget. Nogen LED-strips angives at bruge 4,8W, andre 9,6W og andre igen måske så meget som 72W. Desvære er der ikke nogen standard for hvordan man opgiver strømforbruget på et LED-bånd, så det er vigtigt at tjekke specifikationerne for LED-striben, før man bestemmer sig.

Der er flere faktorer som har betydning for hvor meget strøm en LED-strip bruger:

  • Type LED
  • Antal LED’s per meter
  • LED-stribens længde

Hvor mange Watt trækker en LED?

Der findes rigtig mange forskellige LED’s på markedet, men til LED-bånd er der stort set to typer LED’s som er det mest almindelige; 3528 LED’s og 5050 LED’s. Tallet indikerer størrelsen i millimeter på LEDen. En 3528 LED er med andre ord 3,5×2,8mm stor, mens en 5050 LED er 5,0×5,0mm.

Hvis vi tager udgangspunkt i 3528 og 5050 LED’s, så bruger de henholdsvis 0,08W og 0,24W. En 5050 LED bruger med andre ord 3 gange så meget strøm som en 3528 LED.

Antal LED’s per meter

Hvor mange LED’s vi har per meter på vores LED-bånd har selvfølgelig også indvirkning på strømforbruget. Det mest almindelige er 30 eller 60 LED’s per meter, men der findes også LED-strips med helt op til 120 LED’s per meter.

En 3528 LED-strip med 30 LED’s per meter vil dermed bruge 0,08W x 30 = 2,4W per meter. Tilsvarende vil en 3528 LED-strip med 60 LED’s per meter, bruge 0,08W x 60 = 4,8W per meter. De samme tallene for en 5050 LED-strip bliver 0,24W * 30 = 7,2W/meter for en 30 LED’s/meter LED-strip og 0,24W * 60 = 14,4W/meter for en 60 LED’s/meter LED-strip.

LED-båndets længde

Sidst men ikke mindst så har længden på LED-båndet selvfølgelig noget at sige for strømforbruget. Har vi en standard LED-strip på 5 meter, så vil den, hvis den består af 60 stk. 3528 LED’s per meter, med andre ord bruge: 4,8W/meter * 5 meter = 24W. Har du LED-striben tændt i 1 time, bruger den dermed 0,024kWh.

Watt-angivelsen beskriver LED-striben

Ikke alle butikker er lige dygtige til at give en komplet beskrivelse av LED-båndene de sælger, og det er derfor ikke altid nemt at vide om det er 30 eller 60 LED’s per meter, eller om der er snak om 3528 eller 5050 LED-strips. Så længe strømforbruget er opgivet, kan vi imidlertid i de aller fleste tilfælde regne os frem til hvilken LED-stribe der er snak om:

  • 2,4W – Her er der snak om en 3528 LED-strip med 30 LED’s per meter
  • 4,8W – Her er der snak om en 3528 LED-strip med 60 LED’s per meter
  • 7,2W – Her er der snak om en 5050 LED-strip med 30 LED’s per meter
  • 12W – Her vil der normalt være snak om en 3528 LED-strip med 30 LED’s per meter, og en længde på 5 meter
  • 14,4W – Her er der snak om en 5050 LED-strip med 60 LED’s per meter
  • 24W – Her vil der normalt være snak om en 3528 LED-strip med 60 LED’s per meter og en længde på 5 meter
  • 36W – Her er der snak om en 5050 LED-strip med 30 LED’s per meter og en længde på 5 meter
  • 72W – Her er der snak om en 5050 LED-strip med 60 LED’s per meter og en længde på 5 meter

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *